Schipperke har næppe ændret sig væsentlig i løbet af de sidste hundrede år. Ch. F. Crousse i Brussel, en af de vigtigste Schipperke-opdrættere omkring år 1890 giver følgende beskrivelse af racen: Disse hunde er trofaste, bestandig opmærksom, pålidelige vogter og elskværdige i omgangen med kvinder og børn. Den har også en udpræget forkærlighed for heste og opsøger ofte disses selskab. Disse hunde er først fuldt udviklede i løbet af deres tredje leveår; Tæverne er gennemsnitlig mindre og finere bygget end hanhundene: Skulderhøjden ligger mellem 25 og 33 cm; Yderpelsen er lidt lang og grov og danner en krave om halsen. Efter den internationale FCI-standard er ren sort den eneste tilladte farve, mens andre farver også er accepteret i enkelte andre lande. Schipperken har en oprullet hale, det er i dag forbudt at kupere halerne, men før i tiden skulle de være haleløse,hvorfor haleløsheden med tiden blev et vigtigt kendetegn hos Schipperken, ja derom findes der to ganske vist ubekræftede legender. Den ene fortæller, at to skomager fra Crispijn-lavet regelmæssig deltog med deres hunde i søndagsskuerne for Schipperkeer, det vender vi senere tilbage til. Begge hunde bar i starten ganske enkle kobberbeslåede halsbånd. En søndag viste den ene skomagers hund sig med et smukt prydet halsbånd, hvorefter den anden skomager forsynede sin hund med et endnu smukkere og kunstfærdigere halsbånd. Dette fik den første til at udstyre sin hund med et sølvbeslået halsbånd. Dette hidsede den anden sig frygteligt op over, men han manglede midler til også at udstyre sin hund med et lignende kostbart halsbånd. I sin vrede indfangede han sin konkurrents hund og skar halen af den. Sådan dukkede ejeren af den kuperede hund op igen næste søndag på Grote plaats i Brussel. Den haleløse Schipperke tiltalte i almindelighed, og således skulle opdrætterne være gået over til at dreje halen af hvalpene. En anden verision over den haleløse Schipperkes fødsel lyder noget anderledes, ifølge den skal en skomager i 1690 i den grad have ærgret sig over nabohundens stadige tyveri, at han indfangede den og skar halen af den. Schipperke-vennerne fandt den så forandret hund meget smukkere end hunden med den lange hale og skar halen af deres hunde. Hvorvidt man skal tro disse historier, må stå hen. Et gran af sand er der dog i det: halekuperingen var i vid udstrækning en modesag. En mere praktisk side af sagen formidler Fally, præsident for den KGL. Schipperke Club i Belgien. Han mener, at det var skipperne, der første gang kuperede hundene, fordi en hund uden hale øjensynlig var mindre tilbøjlig til at vælte rundt med sammenstuvet og opstablet gods på den trange plads, der var på et skibsdæk. Hvordan det end er , en kendsgerning er der i hvert fald, Schipperken har løbet rundt uden hale i mere end 300 år. Den 14 marts 1888 blev klubben stiftet. Blandt stifterne var Greven af Beaufort, L. Van der Snickt, dengang redaktør for tidsskriftet Chasse et Peche V. du Pre, V. Vally og F. Reusens. Reusens var vel foruden Ch.F. Crousse den tids mest betydningsfulde Schipperke- opdrætter. Han ejede en lastpram-rute mellem Antwerpen og Brussel, og på mange af hans pramme gøede en Spitzke. Han selv opdrættede Schipperke under kennelnavnet Exter. Hans hanhund Frans, der regnedes som forbilledlig Schipperke blandt opdrætterne, tjente som model for den første standard. Frans var tydeligt en stor hund, i hvert fald må man slutte det ud fra bevarede billeder fra 1889. Efter Reusens forslag besluttede klubben fremover kun at lade navnet Schipperke gælde, på tysk lille Skipper. Ligeledes blev det omdiskuterede navn Spids forkastet som upassende, fordi det gav anledning til forveksling med de tyske Spidser.

Schipperke er en Belgisk race