Kennel Røndesminde
Copyright
FCI Standa rd
Nr 83
20.01.2010 (EN)
(OR G 28 .07.2009)
SCHIP P E R K E Oprindelsesland: Belg ien
Oversættelse: Pam ela Jeans Bro wn, Ra ym ond T riquet and Dr . Rob e rt Po lle t. Re videre t af Jennifer Mulholla nd. Anv endelse: Lille vagt- og selsk abshund. Klassifikation: FCI Gruppe 1 (H yr de- og k væghunde u ndt age n Sch w eizer Senn enh un de), Sek tion 1 (H yrdehu nde). Uden brugsprø ve.
Histor ie:
P å den flam ske dialek t betyder Schi ppe rk e ”Lille hyrde”. Det fælles ophav til d e Belgisk e Hyr dehunde o g Schipperk e ha r været e n h yr deh und a f ældgamm el race, for de t m este sort o g ret lill e, k aldet ”Leuve nar”. Dens oprin de lse r tilbag e til d et 17 . århun dr ede . He nim od 16 90 var Schi ppe rk en d en f oretr uk ne hun d f or d e jævne f olk o g sk of likk erne f ra Bruxelles-kvarteret Sa int-Gér y , som arr ange red e k onk urrencer for a t udstille d e f int ciselerede k obbe rhalsbånd, som d e pyn ted e der es hun de m ed. Ma n k upe rede hundenes haler kom plet e n m ode , som s ynes a t være beg yndt i det 15 . århundr ede . Racen blev k end t for sit talent f or a t bek æm pe m us, r ott er , m uldvar pe o g and re sk ade dyr . Schipperken blev f ørste gang udstillet i 1882 i b ye n Spa. Den blev gjor t t il m odehun d takk et vær e d ron nin g M arie- H enrie tte a f Be lgien . Den blev in df ørt til St orbrit a nnien og USA i 1 887 . D en f ørste st anda r d b le v udf ærdi get i 188 8 a f racens spec ialk lub, der ble v gru nd lagt s amm e å r o g e r Be lg iens ældste racek lub . I år ene s b e r ar bejdet for e n ensartet t ype lyk k ede s godt. P å den tid var de r fak tisk tale o m f orsk e lli ge varia nte r f ra Anvers, Louva in og Bruxelles.
Helhedsi ndt ryk: Schipperk en e r en hyrdeh und a f ”ulve t yp e”, lille a f st ørr else, m en m ege t solidt b ygget. Dens hove d e r k ileform et, m ed e n ret veludvik let sk alle o g e t relativt k ort næs epa rti. Kroppen e r harm onisk , ret bred o g kom pak t, m ens lemm erne e r fintb yggede. Dens pels e r m ege t karak teristisk , god t f yldig o g m ed lige r , de r danner ha lsk rave o g m ank e, halsk røs o g buk ser , hvad de r g iver de n e t helt unik t om rids. Kønspræg et e r tydeligt. Dens helt naturlige bygning k om bineret m ed hyrdehun den s egensk abe r o g tem peram ent , alt samm en i lille form at fork larer den s store pop ular itet la ngt ud o ver Be lgiens grænser .
V igtige proport ion er:
Sk ulderhøjden er den sam m e som kropslæng den, d vs. at dett e er en k vadratis k bygget hund. Br ystk assen har god d ybde og når ne d i jde m ed alb uerne. Næsepartiet er t ydeligt k ortere end halvdelen af ho ved ets tota le læn gde . T emperament: En f ortrinlig lille va gthu nd, som er f ortræf f elig t il at ”alarm ere”. Den sprudler af vitalite t og er reser veret over f or f remm ede. Den er a lt id a k tiv , adræt og utrætte lig, stadig
• •
opt aget a f , hvad de r f oregår omkring den. D en k an f in de p å a t ”na ppe f or a t bes k yt t e de t ing, den e r sat til at bevogte, m en e r m eget b lid o ver f or børn. Alt id n ysg errig ef ter a t vide, hvad de r sk er ba g e n luk k et dør e lle r ba g t ing, de r bliver f lyttet, idet de n viser si ne reak ti one r m ed sin sk ar pe stemm e, rejste m ank e o g r yghår . De n ha r si n n æs e a lle vegne og e r go d til a t j age r otter , m uldvarpe og and re s k ade dyr .
Ho v ed :
A f ”ulvetype”, k ileform et, m en ikk e f or l ang strak t, o g pass ende br edt t il a t være i harm oni m ed k r oppen . Øj enb r ynsb uer o g k i ndb e ns bue r e r m ode rat hvælved e . Overgangen f ra sk all e t il forhoved e r s ynlig, m en m å ikk e være f or udtalt.
Sk  alle : Panden er temm elig bred og bliver sm allere m od øjnene. Set i profil er den let rundet. Sk allens og næse part iets o verlin ier er paralle lle. Stop  :
Mark eret, m en ikk e overdrevet. Næse : Lille, al tid sort. Næseparti : Bliver sm allere ud m od sen, godt udm ejslet, ik k e f or langt, og ikk e brat af sk året ved næsen. Længden er omk ring 40 % af hove dets t ota le læng de. Næser yg gen er lige. Læber : Sorte og godt stram m e. Kæber , bid : Sunde o g velplacerede t æ nde r m ed saksebid, id et do g tan gb id to lereres. Fuld t t and sæt i henhold t il tandf orm len. Der tolereres m ang e l p å ee n eller t o P 1 e ller ee n P2 . Molaren M3 t age s ikk e i bet r agtn i ng. Kinder : T ørre, m ed blød overga ng t il næsepart iets sider . Ø jne:
Mørk ebrune, sm å og m andelf orm ede, hverk en dybtliggende eller udstående. Blik k et er genn em trængende, le ve nd e og sk ælm sk . Øjenranden e sorte.
Ører :
Opretståen de, m eget sm å og spidse, trek ante de (så vidt m uligt m ed lig e l ang e sider), højt ansatte, m en ikk e f or tætsiddend e. De er stive og særdeles b evæ ge lig e.
H als:
Stærk , m ed k raftfuld m usk ul atu r . Den virk er m ege t svær p å grund a f de n fyldige halsk rave. Ha lsen e r m idd ellang o g ve lplaceret i sk uldr ene , god t båret o g m ere rejst, r hu nde n e r o pm ærksom . Overlin ie n e r l et b uet .
Krop :
Kort o g br ed, kom pakt, m en ikk e overdrevent f yl dig eller tu ng. Idéelt k vadratisk , således a t ngden f ra sk ulderspids til deben om trent e r de n sam m e som sk ulderhøjden.
Overlinie : R yg gens og lændens ove rlin ie er lig e og stram , of te let stigen de f ra k rydset m od m anken. Mank  e : Meget frem trædende og vir k er endda højere gr und af pelsm ank en. R  yg :
Kort, li ge og stærk . Lænd : Kort, bred og s tærk . Kryds : Kort, br edt og vandret. De n bageste del a f kr yds et, dvs. overgangen m ellem k r yds o g deb en, e r harm onisk af r unde t o g giver bagparte n e n f orm , de r bete g nes som ”rum pen e t m arsvin”. Br  yst : Med god d ybde, r ned i højde m ed albuerne, m ed god bredde i f ronten og bag sk uldrene, og ribbenene er således godt h vælve de. I p rof il er f orbr ys tet f rem trædende. Under  linie : Br ystk assens underlinie ligger lavt og når ned til a lb uerne, derf ra harm onisk og let stigende m od bugen, som er m oderat optrukk en, hver k en hængende eller m yn de agtig.
H ale:
Højt ansat . Nog le hund e e r fød t tot alt h alel øse e ller med e n beg ynden d e ell er ufu lds tænd ig hale (s tum phale eller kort h ale ). Dette ska l ikke st raffes. E n nat urlig hale (der går min d st t il h alel edd et ) f oret rækk es i r o a t bæres h æn gende o g ka n i bev æg els e l øft es o p i højde med ryglinien, he lst ik ke højere . E n krøll et hale eller e n h ale d er bæ res ov e r r yggen acc eptere s.
Lemmer:
Med let k nogleb yg ning, st illet godt u nder k roppen .
Forp art :
Generelt : Forbenene er lodrette set f ra alle sider og f uldk om m en parallelle set f orf ra. Længden af f orbenene f ra jorden t il albu en svarer om trent t il den ha lve sk ulderhøjde.
Sk  uldre : Lange og godt skråtliggende, m ed norm al sk uldervink el. Overarm  : Lang og passend e sk råtstill et. Alb  uer : Med god tilslut ning, hverk en ud- e ller inda ddrejed e. Underarm  e : Lig e, ret bredt st illed e s et f orf ra. Håndrod : Fast, ikk e f rem trædende. Mellem  hånd : Ret k ort. Set f orf ra i f orlængelse af under arm en. I prof il højst gansk e let sk råtstillet . Forpoter : Sm å, runde og sluttede (kattep oter) m ed hvælvede t æer . Kløern e er k orte, stærk e og alt id sorte.
Bagpart :
Generelt : Bagbenene sk al være placer et under k roppen og f uldk om m en paralle lle set bagf r a.
Overlår : Lange, m ed k raftig m usk ulatur . grund af de f yldige buk ser virk er de end nu br edere. Knæ  :
Placer et næsten lodret under hof teleddet. Knæ vink len er norm al. Under  lår : Af cirk a samme længde so m overlåret. Hasele  d : Godt v inklet, dog ikke ov erdrev ent. Mellem  fod : Nærm est k ort. V ildtk løer er ikk e ønsk et. (NB! Fj erne lse af v ild tkløer er forbu dt i Dan mark ) Bag  poter : Som f orpoterne, e ller en an else længere. Bevægelse: I trav e r be væg else n spæ ndstig og f ast, m ed m i dde llan ge sk ridt og godt f raskub f ra bag parten. R yggen sk al f orblive v and re t, o g ben ene bevæ ges para lle lt. Forbe n ene s bevæ gelse sk al være i harm oni m ed bagben sbevæge lsen, o g a lbu erne m å ikk e drejes ude f ter . V ed højt tem po næ rm er pote r ne si g m i dte rlinien.
H u d :
Godt stram og tilligge nd e o vera lt på k roppen.
P e l s : Hårla g : Dæk pelsen e r rige li g, tæt og lige o g a f pass ende h å r dhed . D en f øles tør og f ast o g udg ør samm en med de n bløde o g tætslut tende unde ruld e n f ortrin lig besk ytt els e. P å ørerne e r pelsen m ege t kort, m ens de n e r k ort p å hovedet, p å f orsiden a f f or ben , unde r lår o g m ellem f od. P å kr oppe n e r pelsen m i dde llang o g lig ger ind til k r oppe n . O m halsen e r pe lsen m ege t nge re o g m ere udståen de, beg ynd end e f ra yd erk ante n a f ørerne, idet de n især ho s han n er , m en også ho s t æver da nne r e n bre d o g m ege t typisk halsk rave (hvor pels en e r lang r und t o m halsen o g ”stritter ud til siderne), sam t e n pelsm ank e (lang pels la ngs ha lsens o verside he lt n ed over m ank en o g e ndda også sk uldr ene ) o g e n br yst pels ( lan g pels p å halsens u nde rside ned o ver f orbr yst et o g m e lle m f or benene , hvorf ra de n gradvis af t age r hen unde r br ystet). P å ba glåre ne e r pelse n lang o g r ige lig o g dækk er om r åde t unde r ha lerode n, idet hårspi dserne p å e n m ege t typisk m åde peger i nde f ter o g danner buk serne . Halen e r bek lædt m ed pels a f samm e læ ngd e som k ropspelsen. Farve : Absolut sort. Underulde n beh ø ver ikk e a t være lige s å sort, m en k an også vær e mørk egrå, hvis den b lot e r f uldstændig sk jult a f dæk pelsen. Lidt grå r f.ek s. p å forhov edet p å gr und a f al der a cce pt e res . Størrelse: Fra 3 til 9 kg, idet et gennemsnit 4 til 7 kg er det ønsk elige . F ejl:
Enhver af vigelse f ra d e f or egå ende punk ter betragtes som e n f ejl, hvis bet ydning f or bed ømm elsen sk al stå i nøje f orhold til af vigelsens omf ang o g dens i ndf lyd el se p å fun ktion el s undh ed og v elbef indend e.
Helhedsindtr yk : For tung, m anglen de su bstans. Kortbe net eller lang be net. Lan g k rop (rek tangu r). Hoved : For langt eller for k ort. Sk allens overlinie ik k e parallel m ed næseryggen. Ræve agt igt ho ved . Øjenbr ynsbuer eller k indbe nsbuer f or f rem trædende. Sk alle : For sm al, panden f or hvæ lvet eller k uplet (æb lehoved). Næseparti : For langt, sp idst og spink elt. For svært og brat af sk året. Bu et næser yg. T andsæt : Urege lm æssige e ller dårligt placere t. Ø j ne :
Store, rund e e ller udståend e. L ys e øjne (nød de brune accepteres). Br ystk asse : Snæver , fladr ibbet, ndeform et, ikk e dyb nok . Kr yds : Langt, f aldende, stigende, bagpartens ru nd ing ”k antet ” (ikk e jævn overg ang m ellem kr yds og baglår). Lem m er : For stejle e ller o vervink lede . Bevægelse : Snæ ver , m ed trippende sk ridt, for lidt f rask ub, uk orrek t over linie under bevægelse, højt løf tede f orben eller h op pend e b agb ensbe vægelse .
P el s :
For k ort (gl athå ret), f or lang, ikk e rige lig nok , blød eller silk eagt ig, k røll et, liggende f or f ladt til k r opp en eller nge nde. For lidt eller m ang l end e h alsk rave, pelsm ank e, br ys tpels eller buk ser (mest a lvorligt ho s han ner , især m ang len de ha lsk rave). Man g el p å und eruld.
Farve : Gråt, brun ligt eller rødligt s k ær i dæk pelsen. Nog le få, hvide r f ek s på poter . T em peram ent : Sløvt eller frygtsom t. Al vorlig e fejl: Mangel en f ortand, tre P1 eller to P2. Diskvalific erend e fejl: Aggressiv eller overdrevent sk y hunde. Hunde som tydeligt viser tegn på f ys isk e eller adfærdsm æssige abnorm iteter , skal disk valificeres. * Manglende racet yp e. Overbid. Underbid, også ude n ta b a f k onta k t m ellem t and rækk erne (om ven dt saksebid). S kæv t bid. Man gel e n hj ørnet and, en ro vta nd (P 4 i ov erk æ ben / M 1 i underk æ ben ), e n m olar (M1 eller M 2, M 3 m edr egn e s ikk e), e n P4 , e n P 3 p lus e n and en ta nd, eller i a lt 4 m ang lend e tæn der o g d erover (bortset f r a de f ire P1). Næse, læ ber , øjenra nde de pigm entered e. Hængende eller k un ha lvt r ejste ører . Lang og blød eller silk eagt ig, d vs. t ydelig ”la ngh årspels”. Lang e f r ynser ve d ørern e, bag benene etc. T otal m ange l på u nderu ld. Alle a ndre pelsf arver end s ort (bortset f ra et gråt , bru nligt e ller rødl igt sk ær), eller m ed m eget sm å hvide pletter , også erne. Vægt t ydeligt uden f or stan darde ns grænser .
• • • • • • • •
Bemæ r k:
Hanhunde sk al have to nor m alt udvik lede test ik ler i pungen . Kun velfungerende og klinisk sunde hunde med racet yp isk kropsb ygning r anv en d es i av l.
Sene ste ændringe r er i fe d skrift. Dansk Kennel K lubs be mærkn ing: Forhold, der p åv irke r en hunds sundhed ne gativ t, betragtes so m en alv orlig f ejl Stan dard en u dg ivet af FCI 28. juli 2009 Oversættelsen godk endt af DKK’ s Stan dard Kom ité M ART S 2 015 NB ! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i januar 2004